TeamCase Blog

Teamsoft sender mobil produktivitet mod nye højder i CAU – fagforeningen for det danske kabinepersonale

Johannes Madsen  22 November 2011 12:07:28
Cabin Attendants Union (CAU) er fagforeningen for kabinepersonalet i SAS. De har i mange år haft installeret en Microsoft Exchange server til at håndtere deres e-mail, kalendere o.l. som de tilgik fra Outlook. Omkring sommer 2008 købte CAU TeamCase Journalsystem til Outlook. Som server installerede vi Lotus Domino på samme server som Microsoft Exchange. Domino serveren blev konfigureret som en "Utility Server" således at den ikke blandede sig i Exchanges håndtering af e-mails.

Her i sommer havde Exchange og Domino kørt på den samme fysiske server i tre år, men CAU var ikke 100% tilfreds med Exhange-miljøet. Domino var meget driftsikker og de behøvede aldrig at tilkalde en tekniker, men Exchange var meget ustabil, så CAU var ofte nødt til at tilkalde en tekniker. Herudover havde de andre problemer med Microsoft-programmerne. Søren Johansen (billedet) Steen Vendelboe fra CAU forelagde problemerne for Teamsoft, og vi gjorde dem opmærksomme på at de slet ikke behøvede Microsoft Exchange. Teamsoft kunne nemlig sætte deres Lotus Domino server op så den overtog håndtering af e-mails og kalendere fra Exchange.

Ud over at CAU derved fik et enklere miljø og en bedre integration til TeamCase, ville CAU spare væsentlige beløb på licenser, vedligehold og serviceaktiviteter. Efter at vi havde demonstreret Notes Mail, iNotes (web mail) og Lotus Traveler (til mobiler) var CAU solgt på ideen og siden sommeren 2011 har Lotus Domino håndteret deres e-mails og kalender, foruden TeamCase som hidtil.

Da jeg fortalte historien til Anders Holm Petersen fra IBM, som er ansvarlig for Lotus i Danmark, blev han så begejstret at han tilbød at IBM kunne lave en kundecase.

Klik her for at læse om CAU på IBM's hjemmeside. Kundecasen indeholder såvel en dansk som en engelsk PDF-fil.
Image:CAU har skiftet Outlook og Exchange ud med Notes Mail og Domino






Teamsoft er nu IBM Advanced Business Partner

Johannes Madsen  6 May 2011 15:30:49
Før var vi blot IBM Business Partner.
 
Nu kan vi vise dette logo på teamsoft.dk:
 
Image:Teamsoft er nu IBM Advanced Business Partner

Sådan journaliserer man Outlook mails i TeamCase

Johannes Madsen  8 March 2011 10:33:33

TeamCase seminar onsdag d. 23. marks kl. 9.00

Johannes Madsen  28 February 2011 09:22:50
Image:TeamCase seminar onsdag d. 23. marks kl. 9.00

I forbindelse med lanceringen af TeamCase version 6.5, afholder vi seminar i vores nye lokaler i Kongens Lyngby.

Det bliver Onsdag d. 23. marts 2011, kl. 9:00 - 11:00 på adressen Rustenborgvej 7A, 2800 Kongens Lyngby.

Det er 10 minutters gang fra Lyngby Station. Se kortet nederst.

Agenda
  • Velkomst
  • Detaljeret gennemgang af TeamCase version 6.5
  • Pause
  • Forslag og idéer til version 7.0
  • Support og vedligehold
  • Hjælp
  • Eventuelt
  • Afslutning

For at lokke det tørre stof ned, byder vi på kaffe og te samt morgenbrød.

Sidste frist for tilmelding er fredag d. 18. marts.


Image:TeamCase seminar onsdag d. 23. marks kl. 9.00

    TeamCase er godkendt af IBM

    Johannes Madsen  10 December 2010 15:31:19
     
    Nu har IBM sagt god for TeamCase. Vi har været igennem en længere process, hvor vi bl.a. har skulle beskrive produktet og de fordele det giver for kunderne. Vi har også givet IBM adgang til udvalgte kunder, som IBM så har interviewet, og desuden har IBM fået en demonstration af TeamCase.

    Så nu er det ikke bare vores kunder der har sagt god for TeamCase - IBM har også anderkendt produktet :-)

    Image:TeamCase er godkendt af IBM

    Notes is cool

    Johannes Madsen  3 November 2010 16:13:35
     
    Check lige denne hjemmeside ud http://www.notesiscool.com/
     
    Den viser alle de smarte ting som Notes kan.
     
    Kan Outlook eller Gmail det samme?

    Vis TeamCase data i Notes’ sidebar

    Johannes Madsen  23 August 2010 16:23:21
     
    Denne artikel er ikke relevant for de TeamCase kunder som benytter Outlook, men kun for jer der bruger Notes Mail. Det handler om sidebar'en længst til højre.

    Det er fx her I kan se hvilke kolleger der er online så I kan chatte med dem:
    Image:Vis TeamCase data i Notes’ sidebar

    Og det er her I kan se dagens kalender:
    Image:Vis TeamCase data i Notes’ sidebar

    Sametime-kontaktpersoner og Dagsoversigt kaldes for "widgets". Det er nogle små programmer, lidt ligesom "apps" på en iPhone. De to widgets og et par stykker til startes automatisk af Notes, men vidste du at I også kan få vist data fra TeamCase i sidebaren?

    I kunne fx have en widget som viste jeres medlemmer:
    Image:Vis TeamCase data i Notes’ sidebar

    Vores kundes medlemmer kan jeg naturligvis ikke vise jer, men I er velkomne til at se et udsnit af Teamsofts forretningsforbindelser:
    Image:Vis TeamCase data i Notes’ sidebar

    Vi bruger listen dagligt. Den er altid klar så det er hurtigt at finde et telefonnummer, sende en e-mail eller åbne en kontakt.

    Let og hurtig fuldtekstsøgning

    Johannes Madsen  30 June 2010 10:42:31
     
    Denne artikel er kun relevant for dem af jer som bruger Notes version 8+ (med Eclipse), hvilket i praksis er alle Teamsoft kunder som bruger Notes E-mail. Artiklen beskriver en nem og hurtig måde at lave fuldtekstsøgning på. Læs derfor også afsnittet Fuldtekstsøgning i min tidligere artikel om søgning.

    Har I bemærket dette felt i øverste højre hjørne?
      Image:Let og hurtig fuldtekstsøgning 


    Når du har din e-mail åben ser den ud som vist ovenfor, og du kan til enhver tid søge i din e-mail ved at taste noget i feltet og trykke på luppen:  
      Image:Let og hurtig fuldtekstsøgning 


    Resultatet ser (i mit tilfælde) således ud:
      Image:Let og hurtig fuldtekstsøgning 


    Bemærk at den ikke bare søger i indbakken, men i alle ind- og udgående mails.

    Når du ikke står i din e-mail, men fx i din kalender, er det der den søger:
      Image:Let og hurtig fuldtekstsøgning 


    Og hvis du fx står i medlemslisten i TeamCase, er det der den søger:
      Image:Let og hurtig fuldtekstsøgning 

    Som du måske har gættet søger kan du søge i alle databaser på denne her måde, men metoden fungerer naturligvis bedst på databaser som er fuldtekstindekseret.

    Hvis fx din e-mail ikke er fuldtekstindekseret, kan du selv gøre vha Egenskaber for Program:
      Image:Let og hurtig fuldtekstsøgning       

    Nye faciliteter i TeamCase version 6.0 for Outlook brugere

    Johannes Madsen  23 May 2010 16:02:29
     
    Hermed en liste over de vigtigste ændringer i TeamCase version 6.0. Punkterne på listen er udvalgt så de er relevante for de kunder, der benytter TeamCase i forbindelse med Outlook.

    Ændringerne vedrører:
    • Journalisering på modpart hvis sag ikke vælges
    • E-mails fra ukendte afsendere kan besvares
    • Bilag kan ændre Type og Retning
    • Videresendt e-mail kan vælge afsender
    • Specielle felter i skabeloner
    • Redigering af Office-dokumenter i skabeloner
    • Alle sagsdeltagere kan adviseres
    • Sletning
    • Brugere kan ikke oprette medlemmer
    • Beskrivelse af feltnavne

    En detaljeret beskrivelse af ændringerne finder du her
    TeamCaseV6Outlook.pdf

    Nye faciliteter i TeamCase version 6.0 for Notes Mail brugere

    Johannes Madsen  23 May 2010 15:40:10
     
    Hermed en liste over de vigtigste ændringer i TeamCase version 6.0. Punkterne på listen er udvalgt så de er relevante for de kunder, der benytter TeamCase i forbindelse med Notes Mail.

    Ændringerne vedrører:
    • Integration til Lotus Symphony
    • Knapper i e-mails preview
    • E-mails fra ukendte afsendere kan besvares
    • Bilag kan ændre Type og Retning
    • Videresendt e-mail kan vælge afsender
    • Specielle felter i skabeloner
    • Redigering af Office-dokumenter i skabeloner
    • Alle sagsdeltagere kan adviseres
    • Sletning
    • Brugere kan ikke oprette medlemmer
    • Beskrivelse af feltnavne

    Du kan læse mere om ændringerne i dette dokument:
    TeamCasev6Notes.pdf